I dag har været en lang køredag, men landskabet har været så afvekslende og smukt, at vi blot har nydt det. Turen fra Vancouver til Whistler langs vandet er helt forrygende. Vi gjorde holdt i Whistler for lige at se den berømte by. Det er en lækker by – så lækker, at den ikke vil ødelægge sit image med noget så ordinært som benzinstandere, så vi måtte køre 5 kilometer tilbage for at tanke. Efter timer gennem uendelige skove og sneklædte tinder blev vi pludselig bange for, at vi var kommet til at dreje til højre et sted, for landskabet mindede med ét om Spanien. Spredt bevoksning på bjergene, gule og røde farver i jorden. Indimellem var der små søer, som indholdt hvidt salt i stedet for vand. Helt ørkenagtigt. Ingen huse, og det var frokosttid. Endelig et lille hus, en slags købmand. Betjent af en ung pige, som solgte os sandwich og drikkelse. Bjarne spurgte pigen i the middle of nowhere, om det ikke var ensomt. ”Slet ikke”, svarede hun med et glad smil. ”Der bor skam mennesker her rundt omkring i bjergene”. Nå, vi fandt dem aldrig.
Landskabet ændrede sig igen til Østrig-bjerge, som Bjarne kalder dem, og vi kunne til sidst næsten ikke finde på flere tillægsord til at beskrive dem. Bjerge og søer fulgte os hele vejen til vores hotel i Clearwater, som er super. Vi er klar til Rocky Mountains i morgen.
Vi glæder os hver dag over at læse jeres hilsener, det er virkelig hyggeligt så langt hjemmefra at høre fra jer. Til Britta og Warberg vil vi sige tak for tipset om Drumheller. Måske næste gang. Men listen over ting, vi har måttet fravælge, er uendelig lang, så vi satser på at få mest muligt ud af det, som vi har valgt at se. Men ellers har vi haft glæde af flere af jeres tips. Måske kan vi give nogen tilbage til jer en anden gang! Nu skal vi ud at nyde det sidste af aftenen på vores altan. Godnat med jer.
