Twin Falls - Castleford - Boise - Baker City

Onsdag 7. september - 462 km

I dag har vi været i fængsel. The Old Idaho Penitentiary, populært kaldet ”Old Pen”. Det blev bygget i 1870 og fungerede som fængsel for – som det siges – de mest desperate kriminelle i vesten, indtil det blev lukket i 1973 pga. en brand, som opstod som følge af et fangeoprør. I dag er fængslet blevet et museum, som viser forholdene for fangerne gennem mere end 100 år. Vi har jo alle set amerikanske film med fængselsscener, så da vi gik gennem alle de uhyggelige rum, følte vi næsten, at vi kunne høre og se fangerne. I dag var det igen de obligatoriske 32 graders varme, så når man gik inde i de trange cellebygninger, kunne man sagtens forestille sig den ulidelige varme, de indsatte må have været udsat for. En spændende, men sandelig også trykkende oplevelse, som vi havde i Boise på vej til Baker City.
 
Vi startede ellers dagen med endnu en tur på landet, denne gang holdt vi os dog strengt til de asfalterede veje. Vi skulle se en klippeformation med en berømt sten kaldet ”Balanced Rock”. Vejen gik gennem landbrugsland, denne gang mest småfarmere med mere overskuelige marker og enkelte dyr. De fleste pæne og velplejede, men la-a-a-ngt til naboen. Vi fik set den berømte klippe, fik klatret næsten op til den og ned igen. Så var dagens gymnastik overstået. Og så valgte vi den store vej videre, for vi havde mange kilometer at tilbagelægge. Byen Boise lå lige på vejen, så vi fik set fængslet og så videre mod Baker City.
 
Vel ankommet her var vi lige inde på det lokale turistkontor for at få et ordentlig kort over vores bjergrute i morgen (man bliver klogere hele tiden!), og det medførte et begejstret foredrag fra den ældre herre dér om byen Baker Citys historiske fortræffeligheder. Byen blev bygget i 1860erne, da folk strømmede til Oregon på guldjagt. Byen blev meget betydningsfuld, og selv om de gyldne år døde ud, bestod byen. I dag har man bevaret over 100 af de gamle huse fra dengang og viser dem frem med stolthed. Så vi tog på bytur, og mens vi var derinde, fik vi lidt at spise på byens gamle bryghus. Eller ”lidt at spise” er vist det forkerte udtryk. Vi fik maden på tallerkener så store som dækketallerkener, og der var ikke meget tallerken at få øje på. Så igen måtte vi levne og sige pænt nej tak til en boks til resterne.
 
I dag passerede vi grænsen til Oregon og vandt samtidig en time. Så nu er der igen 9 timer mellem os. Til aften fik vi tre minutters regn. Vi håber, vejret holder til i morges. Godnat og tak for i dag.
 
Ulla og Bjarnes drÝmmetur